HER BOR
HVEM? Nathalie Ivanoff Jørgensen, selvstændig indretningskonsulent, hendes mand, Olav, og deres søn, Victor. Følg Nathalie på Instagram: @joergensenliving.
HVAD? Sommerhus på 86 m ² bygget i 1969 og beliggende i Ebbeløkke ved Sejerø Bugt.
Ligegyldigt hvor du kigger hen, kan du ikke undgå at bemærke det. Gulvet, loftet, væggene – alt er beklædt med ubehandlede træbjælker, der giver Nathalie Ivanoff Jørgensens sommerhus en særlig hytteagtig stemning.
– Jeg kommer aldrig til at male bjælkerne – det ville være sådan en skam, siger Nathalie, der nærmest blev helt forelsket, da hun så sommerhuset allerførste gang.
Træbjælkerne var en af årsagerne til den pludselige kærlighed, men det var den store, ugenerede naturgrund – og ikke mindst den stemning, Nathalie mærkede, da hun kom hertil, der gjorde udslaget.
– Jeg kan…
