Ifølge artikler fra dengang var det dronning Margrethe selv, der i begyndelsen af november 2000 ringede til sin ældste søn, kronprins Frederik, og fortalte, at hans mormor var meget syg.
Kronprinsen var i Australien, hvor han under sensommerens OL netop havde mødt en ganske særlig kvinde, Mary Donadlson, men den 32-årige tronfølger satte straks kursen mod Danmark og mormors sygeseng.
Situationens alvor blev understreget af, at kronprinsens hofchef, Per Thornit, for en sjælden gangs skyld ventede i Kastrup Lufthavn, da kronprinsen landede den 6. november.
Dagen efter, den 7. november, døde dronning Ingrid ud på eftermiddagen hjemme i Kancellihuset omgivet af sine tre døtre.
Knap et døgn senere var det dronningens mandlige børnebørn, kronprins Frederik, prins Joachim, prins Gustav, kronprins Pavlos, prins Nikolaos og bare 14-årige prins Philippos, der sammen…
